Dine penge samler støv i banken til elendig rente – her er eksperternes råd til at snyde bankerne og hjælpe dig selv

Engang sprættede vi madrasser op for at gemme vores sedler. Den dyrebare tyvekrone, vi fik af vores forældre for at tømme opvaskeren eller score det afgørende mål i weekendens miniputkamp, blev sikkert opbevaret i porcelænssparegrisen. Trygt og godt uden yderligere spekulationer og bekymringer. Den rolle udfylder banken for mange danskere i dag. Svimlende 1.121 milliarder kroner stod der på vores almindelige lønkonti ved udgangen af oktober, viser nye tal fra Nationalbanken. I år er bankindlånet indtil videre steget med omkring 30 milliarder kroner på trods af presset fra inflationen. Det høje beløb svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 233.000 kroner stående på bankkontoen, selvom det tal selvfølgelig er ulige fordelt. Spørgsmålet er imidlertid, om det er fornuftigt, når bankernes indlånsrenter på vores lønkonti – omend nu positive, med en gennemsnitlig årlig rente på 0,90 procent på anfordringskonti ifølge Nationalbanken – stadig er tæt på ingenting. Danske Bank, Jyske Bank og Nordea – blot for at nævne nogle stykker – tilbyder ikke over 0,25 procent i skrivende stund, med mindre man har private banking-konti eller opsparingskonti på store beløb. »Det eneste, du kan være sikker på, er, at købekraften af din formue bliver lidt mindre år for år, hvis du bare har pengene stående på en konto i banken. Du får aldrig så meget i rente af banken, som inflationen spiser af dine penge,« siger Torben Engedal, der er CFO og partner hos Hemonto. En uvildig rådgivningsvirksomhed, som hjælper organisationer, virksomheder og privatpersoner med en samlet formue på over 300 milliarder med investeringsmuligheder. Modsat kan bankerne selv opbevare deres penge hos Nationalbanken med en rente på 3,60 procent. Det kastede også en anbefaling af sig fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) til bankerne om at hæve indlånsrenten. I et interview med Berlingske sagde han: »Så stærkt er det pænt sagt heller ikke gået med at hæve indlånsrenten, mens de selv i god tid har fået en højere rente i Nationalbanken, ligesom de var hurtige til at hæve udlånsrenten.« Bankerne er ikke vilde med den debat: »Vi synes, at der mangler nuancer i den debat, der lige nu kører om bankernes indtjening. Debatten er meget sort-hvid,« sagde Ulrik Nødgaard, administrerende direktør for Finans Danmark, til Berlingske i samme artikel. Man snyder sig selv Heldigvis kan du tage andre metoder i brug, hvis en indlånsrente på 0,25 procent ikke virker tillokkende. Investeringer i aktier, obligationer og investeringsfonde kan nemlig give dig et langt større afkast end renters rente i banken. Og du behøver ikke at tage vilde risici, mener fire økonomer, Berlingske har talt med. En af dem er Ida Moesby, som er forbrugerøkonom i Nordea: »Der kunne være mange flere, der kunne have fordel af at investere deres penge, men mange har ikke set potentialet ved det,« siger hun med det forbehold, at hvis det giver dig søvnløse nætter at købe aktier eller obligationer, så skal du ikke gøre det.« »Men det uheldige ville være, hvis man bare tænker, at det ikke er noget for mig, fordi man ikke ved, hvordan man skal gøre. Så snyder man sig selv for en potentielt ret stor gevinst,« siger Ida Moesby. I en ny undersøgelse fra Nordea, som er lavet af analyseinstituttet YouGov, afspejles den manglende lyst til at investere. Den er ikke udkommet endnu, men Berlingske har fået tallene. Heri har Nordea spurgt danskerne om deres foretrukne opsparingsform, og kun 17 procent svarer investering i aktier eller andre værdipapirer uden rådgivning. Hvis det er med rådgivning, svarer 12 procent, at det er deres foretrukne opsparingsform. Lige så mange svarer, at de helst vil betale for meget i skat og få pengene tilbage i forbindelse med årsopgørelsen. »Det er iøjnefaldende tal, og det er en skam, når vi taler om, hvordan man kan forvalte sine penge bedst muligt,« siger Ida Moesby. Hvornår skal du bruge pengene? Hvis du allerede nu kan mærke fingrene krible, og du gerne vil prøve at tage nogle af dine penge fra opsparingskontoen i banken og drysse dem ud på forskellige investeringer, så er det vigtigt, at du får afklaret din tidshorisont. Altså, hvornår skal du bruge pengene? »Det gør man ved først at spørge sig selv om, hvor mange penge, jeg skal bruge på den korte bane. Penge, jeg har brug for at kunne hæve dag til dag, for man skal aldrig investere mere, end man kan tåle at tabe,« siger Brian Kudsk, der er administrerende direktør for og stifter af kapitalforvalteren ARTHA, og fortsætter: »Og så skal man spørge sig selv om, hvad ens tidshorisont er. Forstået på den måde, at man skal ikke købe en tiårig obligation, hvis man skal bruge de penge om et år«. Det er et vigtigt råd, som man skal huske på. Hvis man ikke har styr på, hvad det er for en risiko, man påtager sig, når man investerer sine penge, så er der god chance for at brænde fingrene. Ida Moesby og Jeanette Kølbek, der er formueekspert i Nykredit, henviser begge til »de gyldne tre år«. »Hvis du investerer dine penge, både i aktier og obligationer, så ser vi ved med de udsving, der har været igennem årene, at hvis du kan undgå at »paniksælge« inden for tre år, så minimerer du risikoen for tab på din investering,« siger Jeanette Kølbek. »Historisk set har aktiemarkedet givet højere afkast end at få forrentet sine penge i banken,« tilføjer Ida Moesby og anbefaler, at din tidshorisont skal indgå i en samlet investeringsstrategi, hvor du så vidt muligt definerer nogle mål på den lange bane og så på den måde finder ud af, hvordan du når dem. Det kan din bank hjælpe med. En kort, en lang obligation Men hvad skal man så investere i? Der er meget forskelligt. Velkommen til junglen, der består af mere eller mindre volatile aktier, forskellige former for obligationer med forskellige længder, utallige investeringsfonde – nogle aktive, nogle passive, og hvad vil det egentlig sige? – og meget, meget andet. Hvis det også får dig til at miste pusten, så tilbyder flere banker en såkaldt investeringsrobot, som er en app, du henter, eller en funktion i din mobilbank. Den stiller dig nogle spørgsmål, og ud fra det giver den dig en personlig anbefaling til, hvordan du bedst investerer dine penge i en fond, der passer til dig og din situation. »Det er en dejlig nem måde at komme i gang på, og med flere af investeringsrobotterne kan du investere helt ned til blot 100 kroner,« siger Ida Moesby. En af tommelfingerreglerne inden for investering er, at et højere afkast medfører en højere risiko. Sådan er spillereglerne. Og af de udbredte investeringsformer anses aktier som værende den største satsning, da kursen som hovedregel svinger mere end eksempelvis obligationer. Der er højt at flyve, dybt at falde, som vi for nylig så med Ørsted, hvis aktier er faldet med 77 procent siden toppen i 2021. Hvad angår obligationer, så er det med et andet ord gældsbreve, du køber. Det vil sige, at du låner penge til den, der har udstedt obligationen, og i retur får du en rente som afkast. Langt de fleste danskere vil kun løbe ind i tre typer – realkreditobligationer, statsobligationer og virksomhedsobligationer – med forskellige løbetider. »En kort obligation er mere sikker, fordi den udløber om kort tid, og så får du dine penge tilbage sammen med renten. Hvis man kan leve med en højere risiko mod at få en højere gevinst, skal man tage den lange, men der er en større risiko for, at kurserne svinger,« siger Torben Engedal. Og når kurserne svinger, så kan det koste. Et godt eksempel er realkreditobligationer. Havde du købt en 30-årig realkreditobligation med en rente på én procent for et par år siden, så ville du i dag have tabt over 30 procent af dine penge, fordi kursen er faldet, og renten er steget. Derfor skal man forstå forskellen mellem lange og korte obligationer. Netop de korte realkreditobligationer bør man dog også udnytte, mener Brian Kudsk. Årsagen er rentemarginalen mellem bankernes indlånsrente og renten på realkreditobligationer, forklarer han. For to-tre år siden, da indlånsrenten var negativ, var den ligeså på realkreditobligationer, og derfor var der ikke meget at hente der. Det har dog ændret sig markant. I sidste uge lå den korte realkreditobligationsrente på 3,58 procent, viser tal fra Finans Danmark. Noget højere end den almindelige indlånsrente og mere fleksibelt end såkaldte højrentekonti, som banker er begyndt at tilbyde. Her kan man kan få renter på over 3,0 procent, hvis man binder pengene fast i en given periode på typisk mellem seks måneder og to år. Det kaldes også aftaleindskud. Man skal dog lige huske, at man altså ikke kan hæve pengene, mens de er parkeret der. »I bund og grund bør man have mere fokus i dag på at investere sine penge, end da de negative indlånsrenter i banken var værst for to-tre år siden,« siger Brian Kudsk og fortsætter: »Hvis man har et par hundrede tusinde kroner eller derover, så kan man lige godt så købe en kort realkreditobligation, fordi du får den ekstra halve til hele procent. Ellers går man potentielt glip af tusinder af ekstra kroner om året, og det er mange penge,« siger Brian Kudsk og anbefaler, at man ringer til sin bankrådgiver og forhører sig om muligheden for at købe realkreditobligationer. Is og paraplyer Endnu et af de vigtigste investeringsråd er at sprede investeringerne ud. Spredning minimerer din risiko, forstået på den måde, at ved at investere i mange forskellige brancher og virksomheder, så garderer du dig mod, hvis nogle skulle få det svært. Under coronakrisen havde medicinalindustrien det fremragende, knap så heldig var oplevelsesindustrien. »Man plejer at sige, at man skal investere i både is og paraplyer, for når solen skinner, så skal folk have en is, og hvis det regner, har man brug for en paraply,« siger Ida Moesby. Hvis du vil sikre en spredning af dine investeringer, så kan det være fornuftigt at sætte dine penge i investeringsfonde og heri også ETFer (exchange traded funds). Når du investerer i en investeringsfond, får du spredt din risiko, fordi fonden investerer investorernes penge i en lang række forskellige papirer. Du kan sætte penge i aktive fonde, hvor der sidder mennesker og udvælger, hvornår der skal købes og sælges aktier og obligationer. Eller i passive fonde, som blot følger et bestemt markedsindeks – det kunne være det danske C25-indeks med de 24 største børsnoterede virksomheder i Danmark. En ETF er typisk en passiv investeringsfond, der handles på udenlandske børser. Og dem anbefaler Torben Engedal, at man kaster sig over: »Ved mindre formuer ville jeg kigge ETF-vejen – det er nemt og med færre omkostninger end aktive fonde, og du får det gennemsnitlige markedsafkast af det indeks, ETFen følger. Når nogen tager stilling til, om de skal købe eller sælge den eller den aktie, så er det forbundet med en højere omkostning, men samtidig også et højere afkast.« Man skal dog være opmærksom på, hvilken ETF man vælger at investere i. Selvom sikkerheden omkring fonden er i orden, så kan man stadig opleve voldsomme kursudsving, hvis fonden eksempelvis følger det argentinske aktieindeks. Og sidst, men bestemt ikke mindst, hvis du er interesseret i at betale lidt mindre i skat, så råder Jeanette Kølbek dig til at oprette en aktiesparekonto. Med en aktiesparekonto skal du nemlig kun betale 17 procent i skat af afkastet. En normal investering i aktier afkastbeskattes med enten 27 eller 42 procent. Og husk: »Prøv at lade være med at panikke, hvis værdien falder. Men det er svært, det kender jeg også fra mig selv. Et andet godt råd er at forholde dig til svingene i kroner frem for i procent, så du får en bedre forståelse for, hvad de betyder for dig. Jeg ville jo hellere have 50 procent i rabat på en ny bil end på en liter mælk,« siger Jeanette Kølbek. https://www.berlingske.dk/dine-penge/dine-penge-samler-stoev-i-banken-til-elendig-rente-her-er-eksperternes